tirsdag den 21. august 2012

Texas!

Så blev det Texas! Jeg fløj fra Boston Logan Airport 8.30 am til Philadelphia International airport og var der i 1,5 time og så derefter videre til Houston International airport! Da jeg stod og ventede på min baggage skulle komme, kom min værtsfamilie (Anke, Alina og Yanik) og hentede mig! De havde en lille gave med til mig, de havde købt en bamse, hvilket jeg synes var virkelig sødt af dem! Faren (Michael) mødte jeg først ved 6 pm tiden, da han havde været på arbejde hele dagen! Familien er enormt søde og venlige, så det er super dejligt! Da vi kom hjem viste børnene mig lidt rundt i huset og viste mig også mit værelse, hvor de havde lavet to store "Welcome Jessica" skilte til mig! Da de havde vist mig rundt spurgte de om jeg ville med ud og lege med dem, og det ville jeg gerne. Det var faktisk en ret god "ice-breaker". Først legede vi med hundene og så var vi ude på trampolinen og legede noget de kalder "mommy come alive". Puha det var godt nok hård at bruge så meget energi i den varme og luftfugtighed.. Da vi kom ind i huset havde de deres fugl ude og den besluttede sig for at lande på mit hoved og skuldre, haha! Børnene havde også lavet nogle cupcakes som vi hyggede med senere på eftermiddagen. Da michael kom hjem lavede han BBQ, imens han lavede mad, spillede jeg basketball med Yanik, Alina og Anke.. jeg må godt nok sige at basketball ikke ligefrem er min stærke side.. Vi sad udenfor og spise, det var ret dejligt, for nogen gange kan AC'en blive lidt for kold indenfor.. Da vi havde spist gik vi en tur med hundene, ned til parken/søen. Jeg har ikke fået taget enormt mange billeder her i Texas endnu, og dem jeg har taget har kun været med min iphone, da jeg ikke havde fået pakket mit spejlrefleks ud endnu.... Det har været en super dag, og nu smutter jeg også snart i seng for jeg er enormt træt, og vil gerne være frisk til i morgen!



Welcome skiltet

Gaven fra min værtsfamilie



Bamsen jeg fik i lufthaven 

Yanik og Alina der fjoller og hundene der leger



-Jessica

Ingen kommentarer: